Hjemme med hund: pænt og praktisk på samme tid

Lænestol med plaid og hund i forgrunden

Der findes en myte om, at man skal vælge mellem et pænt hjem og en hund. Det passer ikke. Man skal bare indrette sig en smule klogere end dem uden poter i huset. Her er de greb, vi selv sværger til.

Giv hunden en fast plads

Det vigtigste møbel i et hjem med hund er hundens eget. Et tæppe eller en kurv på et fast sted giver hunden ro, og det giver dig kontrol over, hvor hårene samler sig. Vælg en plads væk fra træk og gennemgang, gerne med udsyn til der, hvor I opholder jer. Hunde vil være med, bare på afstand af kaos.

Vælg tæppe og kurv i rolige, dæmpede farver, der spiller sammen med resten af rummet. Så ligner hjørnet en del af indretningen i stedet for et tilbygget hundeområde.

Vælg materialer, der tåler poter

Kig på dine overflader med ærlige øjne. Sarte lyse tekstiler og en våd labrador er ikke venner. Gå efter vaskbare betræk, tætvævede stoffer og gulvtæpper, der kan tage en tur i maskinen eller i det mindste en hård børste. Glatte gulve med et enkelt tæppe som landingsbane fungerer bedre end vægtilvæg, og træmøbler med lidt patina bærer et kradsemærke med mere værdighed end højglans.

Rolige farver skjuler mere, end du tror

Mellem to støvsugninger lever alle hjem med hund i et let drys af hår. Tricket er farvevalget. Melerede og dæmpede toner (tænk havre, salviegrøn og støvede jordfarver) skjuler hår langt bedre end helt ensfarvet sort eller hvid. Vælger du tekstiler i familie med hundens pelsfarve, køber du dig ærligt talt et par ekstra dage mellem støvsugningerne.

Lad væggene samle rummet

Når gulv og møbler er valgt i det praktiske hjørne, er væggene der, hvor du kan tillade dig noget. Et par velvalgte plakater eller et stort værk samler rummet og trækker blikket op, væk fra kurven og de tyggede legesager. Hos os må hunden gerne være motivet, vores I am fluffy-plakater er tegnet til præcis det, men princippet gælder bredt: vægkunst i samme farvetone som resten af rummet skaber ro, også i et hjem hvor der bliver leget på gulvet.

En krog ved døren

Til sidst det mindste greb med den største effekt: en krog ved hoveddøren til snor, bandana og pose-dispenser. Så slipper du for bunken på kommoden og ledsagerjagten, når hunden allerede står og tripper. Hænger der en bandana i en rolig farve klar på krogen, er I begge to pæne på under et minut.

Et hjem med hund må gerne kunne ses, bare på den gode måde. Faste pladser, ærlige materialer, dæmpede farver og lidt at se på op ad væggen. Resten klarer hunden.